Site logo
Site logo
Site logo
Site logo
<div id="myExtraContent1"> </div>
Site logo

<div id="myExtraContent2"> </div>
<div id="myExtraContent3"> </div>
Site logo

<div id="myExtraContent4"> </div>
questionmark Ved Ernst & Young's vækstskaberkonkurrence, Entrepreneur Of The Year, mødes entreprenører og erhvervsfolk fra mange af Danmarks succesfulde virksomheder. Networking er en vigtig del af arrangementet, og til at understøtte den helt unikke atmosfære der er ved vores landskåring, valgte vi at booke orkestret Små Oaser. Vi tror nemlig på, at kombinationen af den rette musik og networking kan inspirere til nye spændende idéer, der kan skabe vækst". Vores aften forløb, som vi havde håbet, og vi havde stor succes med, at vores gæster blev til "after party".

Ernst & Young
questionmark Creative breaks Impact Danfoss “Imponerende at musik på den måde kan tilføje en ekstra dimension, der gør et møde både mere spændende og mere produktivt”

Til seminariet “Creative Breaks - vækst uden kultur ?“ havde vi sammen med Sønderborg kommune engageret Små Oaser til at spille deres fantastiske musik i to pauser mellem indslagene.
Deres (diskrete) tilstedeværelse medvirkede i meget høj grad til at stemmningen var behagelig, afslappet og kommunikerende.

De gjorde sig selv til en del af arrangementet og løftede det med musikalsk poesi og indfølthed.

Eller som én af deltagerne sagde:”Jeg havde glædet mig meget til at høre hvilken slags musik de spillede og det lød rigtig dejligt da de begyndte. Men så glemte jeg helt at lytte efter og opdagede det først da de holdt op”.

Dorthe M. Lyngsø
Projektkoordinator
TS build UP


"Små Oaser leverede en levende og smagfuld musikalsk underlægning der kommenterede og inspirerede begivenhederne på mødet. Det var imponerende, at musik på den måde kan tilføje en ekstra dimension, der gør et møde både mere spændende og mere produktivt."

Mark Lorenzen, M. Sc., Ph.D.
Associate Professor
Editor-in-Chief, Industry and Innovation

Danish Research Unit for Industrial Dynamics (DRUID)
Copenhagen Business School (CBS)
Department of Innovation and Organizational Economics (INO)

questionmark Merkurbank “Personligt finder jeg Små Oaser geniale og inspirerende og at de som kunstnere kan være med til at understøtte nyskabende og kreative processer”.

”Det lyder jo helt fantastisk og smukt. Men lig
e pludselig lagde jeg slet ikke mærke til musikken. Det var ligesom om den gik i ét med lokalet. Jeg talte bare sammen med folk, som jeg plejer. Så fik jeg lidt dårlig samvittighed over ikke at have lyttet nok”, fortæller en af deltagerne ved Merkurs generalforsamling på Badstuen i Odense.

Personligt finder jeg Små Oaser geniale og inspirerende og mener de som kunstnere kan være med til at understøtte nyskabende og kreative processer.

Med den improviserende tilgang til musikken og det, der opstår her og nu, er Små Oaser med til at skabe et rum af befordrende vellyd, nærvær og engagement.

Med klimakrise og finanskrise og de mange andre kriser vi står overfor, har vi brug for at lære at tænke på en ny og mere indlevet og nærværende måde.

Vi har brug for at blive inspireret, udfordret og provokeret – også rent musikalsk.


Henrik Platz
Merkur, Den Almennyttige Andelskasse
questionmark Jørgen Haugen Sørensen, indvielse af skulpturen “Kolossen”
“De små oaser skabte et tilbagetrukket, men samtidigt meget nærværende lydbillede. Lydstemmerne intensiverede rummet og blandede sig med vores tanker og stemmer og der opstod et åbent og meget harmonisk rum omkring skulpturen.
Det var en meget interessant oplevelse, på en meget blid måde, som alle var meget glade for.
Henrik Nordbrandt og Morten Søndergaard, der selv arbejder med musik, var begejstrede og sagde at det var en ualmindelig vellykket performance.

Musikkens tilstedeværelse betød yderligere at man oplevede skulpturen over et længere stykke tid end man normalt ville gøre det”
.

Jørgen Haugen Sørensen - billedhugger.
questionmark Københavns Lufthavn “Det har været fantastisk at være her i dag, fordi stemningen har været helt anderledes. Jeg har følt mig meget lettere og har nydt at være på arbejde og jeg kunne også tydeligt mærke det på kunderne og kommunikationen”.

Ansat ved check-in
questionmark Center for sen-hjerneskadede, Viby J “Små Oaser tager skridtet fuldt ud og kvalificerer pausen. I de tre timer oplevede vi musikalske udtryk der konstant vekslede med situationen og personerne i rummet”.

Små Oaser tager skridtet fuldt ud og kvalificerer pausen, så hele huset fyldes med liv, energi, humor, nysgerrighed, kontakt og nærvær.

I de tre timer, vi havde dem på Høskoven, oplevede vi mange former for musikalsk udtryk, der konstant vekslede med situationen og personerne i rummet.

Begivenheden kan ikke kaldes en koncert - det dækker ikke - snarere en musikalsk invitation til at undersøge nuet og gribe det sammen.

Musikerne er dygtige, men de er først og fremmest modige. Modet til også at lade de musikalske mellemrum fylde giver os noget at tænke over. Og det er et dejligt alternativ til al den kommercielle højhastigheds-larm, vi ellers er omgivet af.

Og samtidig har vi haft en rigtig god musikalsk oplevelse.

Rasmus Aagard, Leder
questionmark Danner -stiftelsen, konference på Axelborg i Kbh. "At engagere Små Oaser i vores konference-koncept var en satsning i den forstand, at vi ikke vidste hvordan det ville virke. Formålet var at skabe sansestimulering, ro og et twist på oplevelsen. Her bagefter er vi ovenud begejstrede over, at vore forventninger og håb blev indfriet til fulde – det var fantastisk at opleve at det bare ’virkede’! Derudover har det været en fornøjelse at samarbejde med jer. I er meget professionelle, både på det musikalske, men også på det administrative plan. Vi siger mange tak for samarbejdet og vil meget gerne anbefale Små Oaser til andre."

Projektleder Anne Zacho Møller

Styregruppemedlemmerne, som repræsenterer både Servicestyrelsen og Danner, har evalueret udfra egen oplevelse og modtagne tilbagemeldinger fra deltagere:

  • Musikken som rød tråd gennem dagen fungerede godt
  • Små Oaser tilførte konferencen sanselighed
  • Små Oasers musik virkede sammen med resten af konceptet og bidrog til at skærpe fokus på tema og budskaber.
  • Musikken gav en god ro på den store flok mennesker.
  • Musikken ’var’ der bare – man oplevede ikke at man egentlig ’hørte’ eller ’lyttede til’ den
  • Pausemusikken om formiddagen var super! Pulsen og klokkerne udgjorde et enkelt og klart produkt, der var let at forstå for deltagerne.
questionmark Galleri Grothe “Mens vi så på billeder, blev tonerne til en underliggende symfoni med stor, stilfærdig intensitet”.

Da vi trådte ind i rummet, hørte vi før noget andet et langstrakt og æterisk tonebillede. Mens vi så på billeder, blev tonerne til en underliggende symfoni med stor, stilfærdig intensitet. Og når vi skiftevis lyttede til musikken eller oplevede rummet med billederne, talte musikken sit eget sprog med billederne. Snart var
det ene, snart det andet forgrund i en underfundig og poetisk dialog.

Ole Dissing – Ledelseskonsulent, Cand. Psych.
questionmark Prisuddeling på Stars i Vordingborg “At inddrage Små Oaser i forbindelse med prisuddelingen til 3 toneagivende teatre i Vordingborg, fik det samlede arrangement til at fremstå med en helhed, der netop rummede de nuancer som teatret og musikken har til fælles. Det handler om følelser, om nuet, det uforudsigelige og ubeskrivelige - kunstens umami. Missionen var enkel, Små Oaser skulle med deres tilstedeværelse skabe soundtracket til begivenheden, og allerhelst uden for mange opdagede det. Missionen lykkedes på fornemmeste vis - dels fordi konceptet er stærkt, men i særdeleshed fordi Små Oaser indgik med deres erfaringer da begivenheden skulle tage form, og ubetinget kastede deres supermusikalitet ud i rummet. Tak her fra."

Andreas Linsdell - Spillestedschef, STARS Vordingborg.

questionmark Kbh's universitet “Vores udgangspunkt var, at musikken skulle være en integreret del af arrangementet - i Små Oaser fandt vi lige præcis dét vi ledte efter”

Til Kulturnatten havde vi inviteret Små Oaser til at spille til vores arrangement på fakultetet. Vi havde i år taget en beslutning om, at vi også ville give folk en god musikalsk oplevelse, når de kom ind for at opleve vores undervisere og studerende dele ud af deres viden om humaniora. Vores udgangspunkt var, at musikken skulle være en integreret del af arrangementet. Det skulle ikke være en koncert, men derimod noget musik, som folk enten kunne bruge som baggrund, når de gik rundt og kiggede på en udstilling eller stod og ventede på et foredrag, eller som de, hvis de havde tid, kunne sætte sig ned og lytte til.

Den slags musik er svær at finde. Men i Små Oaser fandt vi lige præcis det, vi ledte efter. Det er svært at beskrive, hvad slags musik Små Oaser spiller, for det lyder hverken som jazz, pop eller klassisk – eller nogen som helst anden definerbar genre. Det er derimod musik, klange og lyde, der får en til at føle sig rigtig godt tilpas og rolig – uden at det på nogen måde er kedeligt. Tværtimod. Og så bliver man nysgerrig af at lytte til musikken; man kan ikke helt løsrive sig, men får tværtimod lyst til lige at blive stående et lille øjeblik endnu for at se, hvad musikerne nu finder på.

Udover en meget smuk musikoplevelse, oplevede vi også tre utroligt behagelige og professionelle musikere, der har en mere end almindelig veludviklet fornemmelse for musikken. Vi er ret sikre på, at vi vil invitere Små Oaser tilbage til Det Humanistiske Fakultet igen en anden gang. Og så håber vi bare, at de har tid – for det kan kun være et spørgsmål om tid, før ensemblet bliver særdeles efterspurgt.

Pernille Munch Toldam, Kommunikationsmedarbejder, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
questionmark “Årstiderne” “Jeg synes, det lykkedes helt vildt godt. De trængte sig ikke på med deres musik, men alligevel fik de folk til være bløde, glade og musiske – og til at blive rigtig længe”.

Den 5. december 2008 holdt jeg reception og jubilæum for mine mange år i reklamebranchen hos Årstiderne på Krogerup Avlsgård ved Humlebæk. Det skulle være stort, rustikt og anderledes – det skulle være uformelt og alligevel fantastisk. Og det blev det ikke alene takket været stedet og al den økologiske mad – det blev det også, fordi jeg havde bedt Små Oaser om at være med til at sætte tonen og stemningen.

Faktisk anede jeg ikke, hvad de ville byde på – kun at konceptet var og er at skabe musikken i nuet, improvisere og aktivere. Og jeg synes, det lykkedes helt vildt godt: Oaserne skabte genklang til den store, fine lade, Oaserne fik folk til at slappe af og tænke lidt, Oaserne trængte sig ikke på med deres musik, men alligevel fik de folk til være bløde, glade og musiske.

De fik også mine gæster til at blive der rigtigt længe – og gå med ud til bålet i gården og hente suppe, inden det blev tid til at tage hjem. Jeg skulle ha’ bedt dem blive hele natten!

Annemette Allerup, tekstforfatter
questionmark Gladsaxe & Næstved biblioteker “En formidabel lydkulisse. Dejligt at biblioteksrummet blev brugt, som det også var tænkt: det uvante, det overraskende, det uforudsigelige, det anderledes! Den intuitive fremførelse skabte en særlig og intens stemning både i lokalet og i ens sjæl!”.

"En formidabel lydkulisse der vakte opmærksomhed blandt lånerne. Den intuitive fremførelse skabte en særlig og intens stemning både i lokalet og i ens sjæl!"
- Karin Johansen – områdeleder - kultur

"Dejligt at biblioteksrummet blev brugt, som det også var tænkt til: det uvante, det overraskende, det uforudsigelige, det anderledes!"
- Nanna Dreyer Stryhn - Bibliotekschef


”Filmmusik til hverdagen” var en forfriskende anderledes musikoplevelse:

"Tre dygtige musikere, der ubesværet skiftede mellem musikgenrerne, fra lydklange, new age og verdensmusik til jazz og dansant swing. Det var overraskende, medrivende og skabte en fin stemning i biblioteket. Forbipasserende standsede op, blev stående, fandt stole frem, satte sig og blev siddende. Dertil var det også flot at se på, med diverse instrumenter spredt foran musikerne, alle former for percussion, ”stryg og strenge”. Det var ikke en koncert, ikke lydklange, ikke rock, ikke jazz – det var det hele."
- Åse Rørdam - musikbibliotekar



"En overraskende og dejlig oplevelse. Jeg havde egentlig fri, så jeg ville bare lytte på i et kvarters tid, men kom i en næsten meditativ tilstand, så jeg blev hængende i hele tre kvarter."
- Ulla Pagh Andersen Bibliotekar
questionmark Peter Lund Madsen “Det var en 100% positiv oplevelse. Musikledsagelsen er meget insigstfuld og lydhør. Små Oaser har min højeste respekt”

Det hænder at man bliver positivt overrasket. En sjælden gang bliver man særdeles positivt overrasket. Det skete for mig med Små Oaser.

Af skæbnens uransagelige veje, var det kommet i stand, at jeg skulle holde foredrag ledsaget af musik fra Små Oaser. Og jeg var bekymret. Ville det virke forstyrrende? Ville jeg blive distraheret? Ville det virke påklistret og irrelevant? Der var mange bekymringer, men de blev alle gjort til skamme. Det virkede fantastisk. Den ledsagende musik var med til at underbygge og understrege mit foredrag. Den løftede det op på et højere niveau. Det var en 100% positiv oplevelse.

At det fungerer så godt som det gør skyldes, dels konceptets levedygtighed, dels at det er så gode musikere som der er tale om. Musikledsagelsen er meget insigstfuld og lydhør.

Små Oaser har min højeste respekt..

Jeg har siden flere gange samarbejdet med Små Oaser og hver gang med det samme positive resultat.

Peter Lund madsen – hjerneforsker
questionmark Rektorindsættelse på Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
"Små oaser lagde en klangbund af optimisme og glæde ved min tiltrædelsesreception. Sådan en reception handler jo ikke kun om, hvad der bliver sagt og gjort på talerstolen, men nok så meget om, at opleve at alle er samlet, både dem der er en del af KADK og dem fra miljøet, som
ønsker at bidrage til vores aktiviteter. Den der følelse af, at vi kan forbedre KADK sammen blev forstærket af den stemning, musikken skabte i rummet."

Lene Dammand Lund
Rektor

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering


questionmark Atme.dk ”Små Oaser optimerer ved hjælp af deres skønne musik, grundlaget for en god og nærværende oplevelse, som jeg varmt kan anbefale til større events, receptioner eller andre sammenhænge, hvor lyd kan være med til at skabe eller understøtte en god stemning. De formår på en subtil måde at fylde rummet med god lyd og musik uden på nogen måde at overtage rummet".
Malou Eskildsen
HR, Udviklingskonsulent.


questionmark HR Focus "Jeg havde fornøjelsen at opleve Små Oaser til et storslået kulturarrangement på Louisiana Museum of Modern Art i forbindelse med en medlemsaften i februar. Små Oaser skaber, som de selv udtrykker det, “filmmusik til virkeligheden” og det er netop den oplevelse jeg havde denne aften. Der var en fantastisk stemning, og jeg er ikke i tvivl om at musikken har haft afgørende betydning for dette.
Musikerne improviserer med gehør for den stemning og det lydniveau, der iøvrigt er i rummet, og umærkeligt styrker det akustikken, og giver, hvor pudsigt det end kan lyde, bedre og mere rum for samtale. Det er som om musikken fjerner baggrundstøjen og giver plads. Til samtale og samvær.
Jeg vil derfor på det varmeste anbefale Små Oaser til enhver given lejlighed, hvor flere mennesker er samlet om i et møde, til en festlig begivenhed eller i en arbejdsmæssig sammenhæng, hvor der skal tænkes nye tanker og idéer. Det kan være et strategimøde, en kreativ workshop eller en medarbejderdag, hvor der skal træffes væsentlige beslutninger."

Dorte Vogel, konsulent, HR focus
<div id="myExtraContent7"> </div>
<div id="myExtraContent8"> </div>